Prinse-mor deler sød nyhed: Gravid med tredje barn

Det er en stor og dejlig nyhed, Tessy Antony de Nassau, 35, deler på sin Instagram-profil onsdag.
I opslaget meddeler storhertug Henris tidligere svigerdatter, at hun venter sit første barn sammen med den schweiziske forretningsmand Frank Floessel.
Parret blev forlovet tidligere i år.
Romantiske billeder
BILLED-BLADET har fået lov at vise det søde Instagram-opslag, hvor hun deler nyheden om sin graviditet. Til opslaget hører også to romantiske billeder af parret, der er taget i Schweiz."? Spring is the perfect time for delicate flowers to grow ?," skriver Tessy til opslaget.
Bor i London
Tessy bor til daglig i London med sine og prins Louis´ to sønner, prins Gabriel på snart 15 år og prins Noah, 13, som hun har fra sit ægteskab med prins Louis af Luxembourg.

Prins Louis og Tessy, der er tidligere prinsesse, blev gift med den luxembourgske prins i 2006 og skilt i april sidste år.

Christopher deler lykkelig nyhed: Far for første gang
Godt forhold
Parret har et godt forhold til hinanden og prins Louis er stadig meget tæt på sine sønner, selvom han bor i Paris.
Tessy er dybt engageret i en række mærkesager, blandt andet menneskerettigheder, adgang til skoleuddannelse og kvinders rettigheder.