24. apr. 2023
Af Christinna Braun

Prinsesse Alexandra og Nicolas Bagory er blevet gift: Her er de officielle bryllupsbilleder

Nicolas Bagory og prinsesse Alexandra. 
Nicolas Bagory og prinsesse Alexandra.
Foto: Maison du Grand-Duc / Sophie Margue
Prinsesse Alexandra af Luxembourg blev i lørdags gift med sin elskede Nicolas.

Den luxembourgske storhertugfamilie var i lørdags samlet for at fejre kærligheden mellem prinsesse Alexandra og Nicolas Bagory.

Prinsessen er eneste datter af storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresa, der udover Alexandra også har sønnerne arvestorhertug Guillaume, 41, prins Felix, 38, prins Louis, 36 og prins Sébastien, 31.

Brudeparret blev borgerligt viet på Luxembourgs rådhus den 22. april, og efterfølgende var der reception for familie og venner samt repræsentanter fra det luxembourgske samfund på Grand-Ducal-paladset.

Prinsesse Alexandra, 32, var på bryllupsdagen i en lys buksedragt, som hun havde matchet med en hvid kappe fra det eksklusive italienske modehus Valentino. Den franskfødte Nicolas Bagory, 34, havde valgt et mørkt jakkesæt med et lyseblåt slips.

På lørdag den 29. april gifter prinsesse Alexandra og Nicolas Bagory sig igen ved en religiøs og privat ceremoni i Saint Trophyme-kirken, som ligger i det sydøstlige Frankrig.

Se de officielle bryllupsbilleder af prinsesse Alexandra og Nicolas Bagory i galleriet herunder.

Prinsesse Alexandra og Nicolas Bagory er blevet gift: Her er de officielle bryllupsbilleder

Læs mere om: