25. jan. 2023
Af Christinna Braun

Se de bedårende billeder: Arvestorhertugparrets lille prins Charles optrådte på plejehjemmet

Klik videre for at se charmetrolden prins Charles.
Arvestorhertugparret i Luxembourgs lille søn, Charles, beviser gang på gang, at han er en charmetrold!

Selvom arvestorhertug Guillaume og arvestorhertuginde Stéphanies søn, Charles, kun er lige knap tre år gammel, er han bestemt ikke bange og genert af sig.

Siden 2021 har arvestorhertugparret besøgt plejehjem i Luxembourg for at takke personalet for deres støtte og arbejde under covid-19, og flere gange har de haft deres charmerende søn med.

Prins Charles, som fylder tre år i maj, virker glad og nysgerrig for at møde nye mennesker, og den lille purk har underholdt de mange beboere på sin vej.

Se de bedårende billeder af prins Charles på besøg hos SERVIOR Op der Léier i galleriet over artiklen.

Forleden var familien på besøg hos SERVIOR Op der Léier, og her var både plads til store grin, vink, nus, gode snakke og lækre vafler på dagen, hvor arvestorhertugfamilien fik mulighed for at møde både beboerne og personalet.

Prins Charles så også ud til at optræde på en lille scene, og her klappede publikum stolt af ham.

Inden længe bliver prins Charles storebror, når arvestorhertuginde Stéphanie skal føde til april.

Det er parrets andet barn.

Se de bedårende billeder af prins Charles på besøg hos SERVIOR Op der Léier i galleriet over artiklen.

Læs mere om: