1. jul. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Storhertuginde Maria Teresa i gule pailletbukser og matchende jakke med fjerdetaljer

Storhertuginde Maria Teresa.
Storhertuginde Maria Teresa.
Foto: Ritzau Scanpix
Storhertuginde Maria Teresa lyste op i gult sæt til havefest i Luxembourg.

Tidligere på ugen havde Luxembourgs storhertugpar samlet 265 gæster på Château de Berg til en stor havefest.

Blandt gæsterne var blandt andre arvestorhertug Guillaume og prins Louis, der nød dagen i deres forældres selskab.

Især storhertuginde Maria Teresa lignede en, der havde en fest, da hun storsmilende talte med sine gæster.

Storhertuginden lyste haven op i et skinnende gult sæt fra P.A.R.O.S.H., der bestod af pailletbukser og en lang jakke med bælte og fjerdetaljer på ærmerne.

Se det farverige look i opslaget herunder, som storhertuginde Maria Teresa har delt på Instagram:

Det er kun få uger siden, at storhertugparret af Luxembourg var til en anden stor fest.

I starten af juni overraskede arvestorhertuginde Stéphanie og arvestorhertug Guillaume ved at holde barnedåb for deres yngste søn, prins François.

Her deltog blandt andre storhertuginde Maria Teresa og storhertug Henri samt deres datter prinsesse Alexandra og hendes mand Nicolas.

Læs mere om: