Annonce
4. feb. 2026

Storhertuginde Maria Teresa opereret: Skal gå med krykker

Storhertug Henri abdicerede i efteråret 2025. Her ses han med sin hustru storhertuginde Maria Teresa.
Storhertug Henri abdicerede i efteråret 2025. Her ses han med sin hustru storhertuginde Maria Teresa.
Foto: Nicolas Tucat/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Det luxembourgske hof oplyser, at storhertuginde Maria Teresa har været en tur under kniven.

Den 2. februar modtog storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresa en stor gruppe børn på Berg Slot i anledning af, at de fejrede Kyndelmisse.

I en video, som hertugdømmet har delt på Instagram, kan man se, at storhertuginde Maria Teresa går med krykker, og i kommentarfeltet spørger mange da også ind til, hvad der er sket med storhertuginden.

Ifølge Vorsten har det luxembourgske hof oplyst til nyhedsbureauet ANP, at den 69-årige storhertuginde har gennemgået "en planlagt kirurgisk procedure, der fandt sted under de bedst mulige forhold".

Ydermere oplyses det, at hun skal bruge krykker i "en begrænset periode".

Det vides ikke, hvorfor storhertuginden er blevet opereret.

I 2019 fik hun opereret sit højre knæ.

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.