7. jul. 2025
Af Lærke Valentin

Stort tronskifte på vej: Det ved vi nu

Arvestorhertuginde Stéphanie og arvestorhertug Guillaume. 
Arvestorhertuginde Stéphanie og arvestorhertug Guillaume.
Foto: Maison du Grand-Duc / Sophie Margue
Der er stadig flere måneder til det store skifte, men allerede nu er der delt helt nye informationer om, hvordan festlighederne skal fejres.

Den 3. oktober går det hele løs.

Her vil Luxembourgs nuværende storhertug Henri abdicere og overlade posten til sin ældste søn, arvestorhertug Guillaume.

Tronskiftet blev annonceret sidste år, og i efteråret går det altså løs.

Festlighederne vil blive fejret over tre dage i landets hovedstad, hvor der vil være mulighed for, at befolkningen kan deltage, men det vil også være muligt at følge med på tv.

Få dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET i din mailboks

På den første festdag vil den helt store begivenhed finde sted, nemlig abdikationen. Storhertugen abdicerer først, så sønnen Guillaume kan overtage pladsen.

Herefter vil den nye storhertug deltage i forskellige arrangementer ude i byen, hvorefter dagen slutter af med en gallamiddag på slottet om aftenen.

Den anden festdag, 4. oktober, vil være storhertugens første rigtige dag med den nye titel, hvor han vil markere og besøge flere steder, som symboliserer diversitet, inklusion og andre værdier, som han ønsker at repræsentere.

Den tredje og sidste dag foregår i Notre-Dame-katedralen i Luxembourg, hvor der vil foregå en kristelig og officiel fejring.

Udover programmet for festlighederne er der også offentliggjort en anden stor nyhed. Den kan du læse mere om herunder:

Mere om: