13. dec. 2022
Af Christinna Braun

Bedårende video: Sådan fik prinsesse Stéphanie at vide, hun skal være farmor til en lille pige

Prinsesse Stéphanie. 
Prinsesse Stéphanie.
Foto: MEGA
Prinsesse Stéphanie skal være bedstemor for første gang.

Der er babylykke i den monegaskiske fyrstefamilie.

Prinsesse Stéphanie, som er lillesøster til Monacos fyrst Albert, bliver i det nye år farmor for allerførste gang.

Hendes søn, Louis Ducruet, 30, og svigerdatteren Marie skal være forældre, og forleden kunne de afsløre, at de venter sig en lille pige. Det skete, da de vordende forældre holdt babyshower.

På deres Instagramprofiler har både Louis og Marie Ducruet delt billeder og video fra dagen, hvor deres elskede hunde, Pancake, også havde en stor rolle.

Det var nemlig Pancake, der bar overraskelsen – i form af barnets køn – ind til festen. Til Pancake var der bundet flere lyserøde balloner som indikation på, at det er en pige.

”Det er en PIGE”, skriver parret til billederne, som både forestiller mor og far og et stort fællesbillede af alle gæsterne.

Masser af venner og familie var med til det fine babyshower, heriblandt den vordende farmor og farfar, prinsesse Stéphanie og eksmanden Daniel Ducruet, og Louis’ søster Camille Gottlieb.

Se billederne og den bedårende video herunder.

Læs mere om: