3. aug. 2020
Af Christinna Braun
Charlene deler nyt strandbillede af børnene
Fyrstinde Charlene og børnene kronprins Jacques og prinsesse Gabriella.
Foto: MEGA
Fyrstinde Charlene og Fyrst Alberts tvillinger er blevet nogle store, skønne krudtugler.
Monacos fyrst Albert og fyrstinde Charlene er på ferie med deres dejlige tvillinger, kronprins Jacques og prinsesse Gabriella, på fem år, og de ser ud til at hygge sig!
Det ses på et nyt billede, som prinsesse Charlene har delt. Her ses kronprins Jacques og prinsesse Gabriella i sommerhumør på en smuk strand på Korsika. Det skriver Daily Mail.
I smart strandoutfit
Fyrst Albert og fyrstinde Charlenes to arvinger er begge i smart strandoutfit – prinsesse Gabriella i badetøj med Wonder Woman-motiv og kronprins Jacques i smarte grønne shorts og bluse med haj-motiv samt en blå kasket. Begge er iført smarte solbriller.
Kronprins Jacques sender også en ”thumbs up”, mens han viser sin kærlighed til sin søster – de to skønne femårige holder nemlig i hånd.
Læs også
Se billederne: Albert og Charlene markerede stor dag med børnene