29. jul. 2013
Af Hanne Rask

Charlene og Albert til kærlig velgørenhedsfest i Monaco

Fyrstinde Charlene og fyrst Albert
Natalia Vodianova, fyrst Albert og fyrstinde Charlene.
Foto: AOP
Monacos fyrst Albert og hans hustru fyrstinde Charlene var i lørdags til den årlige kærlighedsfest i Monaco.

Prominete navne og smukke klæder var repræsenteret, da der i lørdags var inviteret til den årlige kærlighedsfest i Monaco. Supermodellen Natalia Vodianova var værtinde ved festen, der blandt andre havde besøg af Monacos fyrstinde Charlene og fyrst Albert samt designeren Karl Lagerfeld, U2 sangeren Bono og sangeren Andrea Casiraghi. Det skriver Hello.

Gallamiddagen fandt sted på The Opera Garnier på casinoet i Monte-Carlo, og det var et nydeligt scenarie at skue, da blandt andre fyrstinde Charlene, fyrst Albert og Natalia Vodianova stillede op til fotografering. Charlene, 35, lod sin smukke stropløse nudefarvede festkjole tale for sig ved blot at bære en yderst afdæmpet make up. Kjolens perler og juveler kom til at stå alene uden andet tilbehør end prinsessens smukke og enkle lille clutch i samme lyse nuance som kjolen. Fyrstinden holdt sin fyrste i hånden, og også han var ulasteligt klædt i sort jakkesæt og butterfly.

Der blev naturligvis serveret en overdådig middag for de fremmødte gæster, og underholdningen bestod af balletdans, russisk opera, og der var besøg af flere store klassiske stjerner før aftenens hovedbegivenhed gik i gang, nemlig den velgørende auktion, der skulle samle penge ind til trængende børn i Rusland. Og der var gode sager at byde på. Blandt andet en tur til Monaco inklusiv kuffterter og tilbehør fra Louis Vuitton, et besøg hos Chanel-mesteren Karl Lagerfeld på hans kontorer i Paris, og en diamant halskæde fra den russiske guldsmed Yana.

Læs mere om: