
Disse små royale børn ser vi ikke tit! Prinsesse Stephanie havde børnebørnene med på legepladsen

Tidligere på ugen indviede fyrst Albert og fyrstinde Charlene en ny legeplads i Monaco, og her havde de selskab af flere familiemedlemmer.
Med til indvielsen var Alberts søster, prinsesse Stephanie. Hun fulgtes med datteren Camille Gottlieb samt sin søn og svigerdatter, Louis og Marie Ducruet. Hendes to små børnebørn, som sjældent ses offentligt, var også med til åbningen.
Og der er en helt særlig årsag til, at de alle var med.
Det er nemlig prinsesse Stephanies svigerdatter, der sammen med sin veninde Elise Rouillard har skabt den nye indendørs legeplads til børn op til syv år.
Derfor var det naturligvis også Marie og Louis Ducruets to døtre, Victoire og Constance, som var blandt de første børn, der kunne boltre sig på den nye legeplads.
Victoire og Constance var klædt i ens lyseblå kjoler, der på fineste vis matchede pastelfarverne på legepladsen.
På Instagram har hoffet delt en masse billeder fra åbningen af legepladsen.
