9. okt. 2014
Af Malan Joensen
Dobbelt babylykke i Monaco: Fyrstinde Charlene venter tvillinger
Fyrstinde Charlene og fyrst Albert.
Foto: AOP
I slutningen af 2014 bliver fyrstinde Charlene og fyrst Albert II af Monaco forældre til ikke bare ét - men to børn.
Nu skulle det være ganske vist - fyrstinde Charlene, 36 år, og fyrst Albert II af Monaco, 56 år, venter tvillinger, skriver Ritzau ifølge Fyens Stiftstidende.
- Fyrsten og fyrstinden af Monaco er glade for at kunne oplyse, at de venter tvillinger, lyder det ifølge avisen i en erklæring fra hoffet.
Det kom frem tidligere på året, at fyrstinde Charlene, der har været gift med fyrst Albert siden 1. juli 2011, ventede sig, og nu er det altså bekræftet, at der er tale om tvillinger.
Det ventes, at tvillingerne kommer på verden til december.