Fest i Monaco: Charlene på balkonen med tvillingerne

Fyrstinde Charlene, fyrst Albert, prins Jacques, prinsesse Gabriella.

Foto: All Over

Søndag den 19. november samledes hele den fyrstelige familie i Monaco for at fejre nationaldagen.

Søndag, 19. november 2017 - af Niels Burgos

Det er den største festdag i det lille, men stenrige fyrstedømme, Monaco: Nationaldagen den 19. november. Og ved fejringen i år samledes næsten hele den fyrstelige familie til fejringen, der tog sin begyndelse kl. 9.30, da fyrst Albert, fyrstinde Charlene og prinsesserne Caroline og Stephanie inspicerede en æresgarde foran slottet. Herefter fulgte den tradtionelle messe, Te Deum - og så vendte familien tilbage til slottet.  Herfra kunne de på balkonen se militærparaden, der passerede det fyrstelige palads.

Foto: All Over

 

Fyrstinde Charlene med tvillingerne

Ikke mindst fyrsteparrets to-årige tvilliger, tronarvingen prins Jacques og hans søster prinsesse Gabriella, fulgte levende med i det imponerende optrin. TIlsyneladene mens mor, fyrstinde Charlene, pegede og forklarede sine to børn, hvad der foregik. Det er første år, hvor tvilingerne er store nok til at kunne forstå lidt af de festlige begivenheder.

Få kongeligt krus med BILLED-BLADET
Klik her og læs hvordan!

Charlene havde til lejligheden valgt en super-elegant frakke i  flot, koboltblåt velour - og en elegant, bredskygget hat.

Brylluppet mellem Charlene og fyrst Albert var et sandt eventyr. Herunde kan du gense billederne fra begivenheden

GALLERI: Fyrstinde Charlene og fyrst Alberts drømmebryllup i Monaco