For første gang i 10 år: Dette land får besøg af fyrst Albert

Fyrst Albert af Monaco, 62, der for nyligt er kommet sig efter at være blevet smittet med coronavirus, skal til september rejse til Sverige.
Det skriver Svensk Damtidning.
Her skal fyrsten den 16. september på Börsen i Göteborg modtage den fornemme miljøpris "The Perfect World Award", som gives til en, der "... har gjort en forskel i kampen for at bevare vores naturlige verden".

Se billederne: Fyrstinde Grace af Monaco ville være blevet 90 år i dag
Gennem sin organisation Prins Albert II of Monaco Foundation arbejder fyrst Albert blandt andet for at beskytte vandmiljøet.

Den prestigefulde pris bliver overrakt af hertuginde Sarah Ferguson, der er prins Andrews ekskone.
Ifølge ugebladet bliver det første gang i 10 år, at fyrst Albert er i Sverige.
Senest var til kronprinsesse Victoria og daværende Daniel Westlings bryllup den 19. juni 2010 i Stockholm.

GENSYN: Kronprinsesse Victoria og prins Daniels smukke bryllup
Om fyrstinde Charlene skal med til prisfesten, er der endnu ikke nogen forlydender om.