Fyrst Albert afslører detaljer om nevøen Pierre Casiraghis bryllup

Fyrst Albert til filmfestival i Monte Carlo i juni.

Fyrst Albert til filmfestival i Monte Carlo i juni.

All Over Press

Pierre Casiraghi og hans forlovede, Beatrice Borromeo, skal giftes, og nu har brudgommens onkel, fyrst Albert, afsløret detaljer om den borgerlige vielse.

Mandag, 20. juli 2015 - af Lene Skriver Bak

Som det er tradition i det monegaskiske fyrstedømme, og præcist som det var tilfældet, da fyrst Albert fik sin Charlene, bliver der to bryllupper, når prinsesse Carolines søn, Pierre Casiraghi og hans kæreste gennem syv år, Beatrice Borromeo, siger ja til hinanden.

Parret skal nemlig giftes ved en borgerlig ceremoni ved slottet i Monaco, inden der er kirkeligt bryllup og fest i brudens hjemland, Italien.

LÆS MERE: Fyrst Albert: Tvillingerne er fantastiske

Fyrst Albert: Brudeparret vil gerne have en havefest

Den borgerlige vielse finder sted lørdag d. 25. juli, hvor fyrst Albert og fyrstinde Charlenes hjem danner rammen om både vielsen og den efterfølgende fejring.

Forud for den store dag har brudgommens onkel, fyrst Albert, afsløret detaljer om, hvordan brudeparret gerne vil have deres dag.

- Bryllupsceremonien bliver holdt i slottets saloner og så en havefest – fordi Pierre og Beatrice gerne vil have det sådan. Det bliver en sommerhavefest med mad, man kan spise med fingrene, buffet og drikkevarer. Der vil være steder, gæsterne kan sidde, men det bliver uformelt, siger fyrst Albert til People Magazine.

Fyrst Albert vil holde tale

Der vil være danseoptræden og musik til bryllupshavefesten, som bliver holdt i en del af slottet, der sjældent bliver fotograferet.

Fyrst Albert fortæller, at han skal holde en tale og lover at forsøge at begrænse sig for ikke at kede nogen, men at det bliver svært, fordi han så godt kan lide brudeparret.

Picnic-stilen til havefesten bliver yderligere understreget af, at gæsterne kan spille petanque, afslører fyrst Albert.

Den kirkelige vielse finder sted 1. august ved søen Maggiore på en af de øer, som brudens familie ejer.

Det kommende brudepar, Pierre Casiraghi og Beatrice Borromeo. All Over Press

Det kommende brudepar, Pierre Casiraghi og Beatrice Borromeo.