2. dec. 2015
Af Ulrik Ulriksen

Fyrst Albert afslører detaljer om tvillingernes første fødselsdag

Fyrst Albert, fyrstinde Charlene, prinsesse Gabriella og kronprins Jacques
Fyrst Albert, fyrstinde Charlene, prinsesse Gabriella og kronprins Jacques.
Foto: All Over Press
Den 10. december skal fyrst Albert og fyrstinde Charlene af Monaco holde fødselsdagsfest for deres tvillinger, Gabriella og Jacques, som fylder et år. Fødselsdagen byder på ægte familiehygge.

Fyrst Albert og fyrstinde Charlene af Monaco glæder sig til december af flere forskellige grunde.

Selvfølgelig er 24. december, da Jesus kom til verden, en stor dag for alle, men for fyrsteparret er 10. december ligeså fin en dato.

Der har Monacos små fyrstelige tvillinger, prinsesse Gabriella og kronprins Jacques nemlig et års fødselsdag, og det skal fejres med en herlig fest ifølge den stolte far. Det fortæller fyrst Albert til People Magazine.

LÆS MERE: Fyrst Albert: Tvillingerne er fantastiske

Fyrst Albert: Stor familiefest

På selve dagen har fyrst Albert og fyrstinde Charlene officielle pligter tidligt, men i løbet af eftermiddagen vil der blive skruet op for den private fødselsdagsfest i familiens skød hjemme på paladset.

– Vi skal besøge en skole med børnene, men det er i løbet af morgenen. Resten af dagen er dog udelukkende tiltænkt familien. Jeg har sat hele resten af dagen af til fødselsdagsfest. Jeg har ingen andre aftaler. Vi vil kun nyde kvalitetstid som familie. Jeg vil tage nogle billeder af børnene og filme dem, så det bliver en rigtig familiedag, sagde Albert, der endnu ikke har helt styr på gaverne til tvillingerne.

- Jeg har tænkt på et par ting. Jeg har dog endnu ikke bestemt mig for, om jeg vil give dem noget særligt, de kan gemme i mange år, eller om jeg bare skal give dem bedre legetøj, end det de allerede har på deres børneværelser. Jeg kunne selvfølgelig gøre begge dele. Det burde jeg nok, funderede Albert ifølge People Magazine.

Læs mere om: