13. jun. 2012
Af af Preben Petersen

Fyrst Albert gjorde Roger Moore til ambassadør

Sir Roger Moore
Sir Roger Moore og fyrst Albert.
Foto: AOP
Roger Moore og Kiki Tholstrup var æresgæster ved fornem middag på l'Hotel de Paris i Monaco.

Fyrst Albert af Monaco var tirsdag aften vært ved en fornem middag på l'Hotel de Paris i Monaco, hvor klubben af goodwill-ambassadører for fyrstendømmet var samlet. Fyrst Albert brugte lejligheden til at udpege sir Roger Moore til ny goodwill-ambassadør, og derfor sad han og hans danske hustru Kiki Tholstrup til højbords ved begivenheden.

Det var fyrstinde Grace, der i sin tid fik ideen til oprettelsen af et korps af goodwill-ambassadører, der skal hjælpe Monaco med god omtale og imagepleje i hele verden, og mon ikke det ville have glædet hende at opleve den tidligere agent 007-stjerne og skuespillerkollega blive indlemmet i flokken.

84-årige Roger Moore har længe haft et tæt forhold til fyrstefamilien i Monaco, og han og Kiki Tholstrup var også gæster, da fyrst Albert og fyrstinde Charlene giftede sig sidste år.

Læs mere om: