16. jul. 2013
Af Casper Nielsen

Fyrstinde Charlene får hjælp af Maxima

Fyrstinde Charlene
Fyrstinde Charlene
Foto: AOP
Monacos fyrstinde Charlene fandt hjælp og støtte hos Hollands dronning Maxima, da hun skulle giftes med prins Albert, og tilvænne sig til liv på de bonede gulve blandt Europas kronede hoveder.

Maxima har været utroligt støttende, hvis jeg behøvede hjælp til noget. Hun kom fra Argentina og flyttede til Holland, hvor hun skulle være dronning, så på den måde tog vi i princippet samme valg i livet. Hun har i al fald givet mig mange råd, jeg har kunne bruge til noget, siger fyrstinde Charlene af Monaco.

35-årige fyrstinde Charlene fremhæver sin royale veninde i Holland for mange gode råd, og roser hende til skyerne for at have hjulpet hende med den etikette og omgangsform, der er fremherskende blandt Europas kongelige.

I dag har fyrstinde Charlene og dronning Maxima således et nært venskab, fortæller hun til Hello Magazine, der også har spurgt, hvordan hun husker den store bryllupsdag i Monaco.

Når jeg tænker tilbage på den dag var det utroligt, at det hele lykkedes. Der skete bare så meget. Det var smukt, og lidt sentimentalt, sådan at skulle udstille mine følelser for hele verden. ”Åh nej, nu har alle set mig græde”, tænkte jeg. Men jeg får stadig flashbacks til den dejlige dag – og tænker: ”Utroligt – spillede The Eagles virkelig til MIT bryllup …”, siger fyrstinden.

Læs mere om: