Fyrstinde Charlene forbereder sig på tvillingernes trodsalder

Foto: AOP

"Lige nu er jeg mor på fuld tid. Men det kan være en svær situation, da jeg også har forpligtelser og ansvar som fyrstinde", fortæller fyrstinde Charlene under et besøg i USA.

Lørdag, 21. maj 2016 - af Dorte Quist
Under sit besøg i Los Angeles, hvor Monacos fyrstinde Charlene skulle fortælle om sin nye fond, ”Fyrstinde Charlene af Monacos fond”, blev hun også spurgt til sine halvandet år gamle tvillinger, prins Jacques og prinsesse Gabriella. Og det var her, at fyrstinde Charlene røbede, at hun var godt i gang med at forberede sig på tvillingernes trodsalder. 
- Jeg hører hele tiden om ”den forfærdelige trodsalder” ved to-års alderen, som skulle være dobbelt så slem, når man har tvillinger. Jeg er absolut i gang med at forberede mig på det, fortalte hun intervieweren Mary Hart ved et arrangement i Los Angeles Music Center.
- Lige nu er jeg mor på fuld tid. Jeg ved ikke hvor lang tid, det vil forsætte sådan. Men ja, det er selvfølgelig en lidt svær situation en gang imellem -t sammenlignet med andre, der er på barsel. Jeg har jo et ansvar og forpligtelser som fyrstinde. Det er ansvar og forpligtelser, som min søn og datter også er født til, fortalte fyrstinde Charlene. 
 
 

Fyrstinde Charlene: Bleskift er et maraton

 
Hun røbede også, at tvillingerne på mange måder ligner hinanden, men samtidig også er meget forskellige. 
- Det er meget interessant at følge, hvordan de udvikler sig for måned til måned. 
Fyrstinde Charlene ville dog ikke røbe, hvem der står for at skifte ble på børnene, men svarede blot med et smil, at ”bleskift er et maraton derhjemme!”.
Kronporins Jacques, prinsesse Gabriella Foto: All Over

Kronporins Jacques, prinsesse Gabriella