27. okt. 2021
Af Christinna Braun

Fyrstinde Charlene i sorg: Hendes lille hund er død

Fyrstinde Charlene. Arkivfoto. 
Fyrstinde Charlene. Arkivfoto.
Foto: MEGA
Fyrstinde Charlene har delt en sorgfuld besked, som nok er alle hundeelskeres frygt. Hendes hund er blevet kørt over.

I maj måned rejste fyrstinde Charlene til sit hjemland Sydafrika, hvor hun skulle være i et par uger for at bekæmpe krybskytteri omkring næsehorn.

Desværre blev fyrstinden meget syg med en infektion, der har ramt øre, næse og hals, og som hun er blevet opereret for hele fire gange.

På grund af den voldsomme infektion kan fyrstinden ikke rejse hjem til sin mand fyrst Albert og børnene Jacques og Gabriella i Monaco, men de har flere gange rejst til Sydafrika og besøgt deres hustru og mor.

Nu er fyrstinde Charlene ramt af en anden sorg, der nok er alle hundeelskeres værste frygt.

Hendes lille hund Angel er blevet kørt ned og er efterfølgende død. Det skriver fyrstinde Charlene på Instagram, hvor hun også har delt et sødt billede af hende selv og lille Angel.

- Min lille Angel døde i går aftes, hun blev kørt over. Jeg vil savne dig så meget, hvil i fred, skriver fyrstinde Charlene til opslaget.

Se billede af fyrstinde Charlene og lille Angel herunder.

Læs mere om: