17. apr. 2012
Af af Louise Møller
Fyrstinde Charlene og Albert kastede glans over tennisturnering
En stolt Novak Djokovic i selskab med sin kæreste, Jelena Ristic, samt fyrstinde Charlene og fyrst Albert
Foto: AOP
Fyrst Albert og fyrstinde Charlene aflagde mandag Monte-Carlo Masters visit
Tennisturneringen Monte-Carlo Rolex Masters foregår lige nu og frem til den 22. april i Monaco. Mandag var der kongeligt besøg, da Charlene og Albert kom for dels at overvære tennis, men også for at uddele en medalje til den serbiske tennisspiller, Novak Djokovic, som bor og træner i Monaco.
Verdensetteren modtog hædersmedaljen, Médaille en Vermeil de l´Education Physique et des Sports, og stillede bagefter op til fotografering sammen med sin kæreste og fyrsteparret.