8. jun. 2013
Af Malan Joensen

Fyrstinde Charlene taler varmt om Sverige

Fyrstinde Charlene af Monaco.
Fyrstinde Charlene af Monaco.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Prinsesse Madeleine og Chris O’Neill bliver også fejret af en repræsentant fra Monaco

I går aftes summede det fornemme Grand Hotel i Stockholm af forventningsfulde bryllupsgæster, der er i den svenske hovedstad i disse dage for at fejre, at prinsesse Madeleine og Chris O’Neill i dag klokken 16 bliver gift.

I går aftes indledte man så bryllupsfejringen med en stort anlagt fest, hvor blandt andre fyrstinde Charlene fra Monaco deltog.

Hun havde en skøn aften og sluttede, som mange andre gæster, festen af med en drink i hotellets bar, skriver avisen Aftonbladet, der mødte fyrstinden klokken halv ét.

- Det er anden gang, jeg er i Sverige. Det er fantastisk her, fortalte fyrstinde Charlene, der havde selskab af en veninde og en livvagt.

- Vi har spist en god middag for at fejre prinsesse Madeleine og Chris O’Neill. Men den store fest kommer til at foregå i morgen, tilføjede fyrstinden.

Læs mere om: