4. jun. 2020
Af Marianne Singer

Ikke til at genkende: Charlene viser sig for første gang i flere uger

Fyrstinde Charlene. 
Fyrstinde Charlene.
Foto: Mega
For første gang i syv uger har fyrstinde Charlene igen vist sig i offentligheden. Hun var dog næsten ikke til at genkende ved sin mands side.

Ligesom mange andre lande har også fyrstedømmet Monaco været hårdt ramt af coronakrisen og der har været mange restriktioner.

Men nu begynder samfundet stille og roligt at løsne lidt op, hvilket især blev tydeligt, da Monacos fyrstepar, Albert, 62, og Charlene, 42, igen viste sig ved et officielt arrangement sammen.

Senest fyrstinde Charlene deltog i en kongelig opgave var den 17. april i forbindelse med et Røde Kors-event.

Særlig maske

Fyrstinde Charlene var dog næsten ikke til at genkende, da hun både bar en stor hvid maske og solbriller under åbningen af det nyrenoverede Place du Casino og genåbningen af den kendte Cafe' de Paris i Monte Carlo.

Ved at bære maskerne, der var prydet med hashtagget strongtogether, viste fyrsteparret, at de stadig er meget opmærksomme på risikoen for coronasmitte.

Gennemført elegant

Fyrstine Charlenes stil var som altid gennemført elegant i en sommerkjole og med en hvid blazer.

Fyrstinde Charlene og fyrst Albert ved åbningen af det nyrenoverede kasino:

https://imgix.billedbladet.dk/20200602-205210-5_23mb.jpg
Fyrstinde Charlene og fyrst Albert.
Foto: Ritzau Scanpix

Har været syg

Fyrst Albert blev selv syg med coronavirus i slutningen af marts, men kom sig heldigvis hurtigt igen over den.

Med til arrangementet var også prinsesse Stephanie og hendes tre børn, Pauline Ducruet, Camille Gottlieb og Louis Ducruet med sin hustru Marie.

Derudover deltog også Pierre og Andrea Casiraghi med hustruen Tatiana Santo Domingo.

Læs mere om: