Kongeligt bryllup på vej i Monaco

Tatiana Santo Domingo og Andrea Casiraghi skal giftes.
Tatiana Santo Domingo og Andrea Casiraghi skal giftes.
Foto: AOP
Der er travlhed i det lille fyrstendømme Monaco, hvor den kongelige ungdom er godt på vej til at etablere sig som familier.

Ifølge det franske magasin Paris Match, venter der snart monagenserne en glædelig kongelig begivenhed. Magasinet hævder at vide, at prinsesse Carolines søn Andrea Casiraghi er ved at gifte sig.

Andrea Casiraghi og kæresten Tatiana Santa Domingo blev forældre til deres første barn, da sønnen Sasha kom til verden den 21. marts i London.

Nu er tiden så kommet til at parret gifter sig – ifølge magasinet er datoen sat til den 31. august.

Fyrstendømmets hof har endnu ikke bekræftet begivenheden, men alle invitationerne skulle være sendt ud og den sidste hånd på bryllupsplanlægningen er på plads.

Også prinsesse Carolines smukke datter har travlt med privatlivet. Den 27-årige Charlotte Casigraghi siges nemlig at være gravid sammen med kæresten Gad Elmaleh.

Charlotte Casiraghi har siden 2011 været i forhold med den nu 42-årige fransk-marokkanske skuespiller og stand up-komiker Gad Elmaleh.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden