21. mar. 2013
Af Preben Petersen

Monaco gør klar til drømmebal

Rose Ball
Sidste års opdækning ved Rose Ball
Foto: AOP
Lørdag afholdes det glamourøse Rose Ball til ære for Grace Kelly med deltagelse af de kongelige.

Siden 1964 har de kongelige og kendte i Monaco glædet sig til det årlige Rose Ball - et glamourøst bal, som blev indført af fyrstinde Grace. Ballet har hvert år et tema, som den kongelige familie vælger. I år finder ballet sted denne lørdag i Monacos Sporting Club.

De foregående år har de fornemme deltagere festet til temaer som "arabiske nætter", "de swingende 60'ere i London" og "hippie-livsstil", men i år er temaet "epoken omkring år 1900".

Aftenen starter med en stemningsfuld sort-hvid film om Monaco omkring år 1900, hvorefter Prags filharmonikere vil skabe den rette musikalske atmosfære. Senere på aftenen forlader man temaet og byder på moderne pop og DJ-optræden.

Det ventes, at alle medlemmerne af Monacos kongelige familie deltager i festen.

Læs mere om: