Prinsesse Caroline er blevet bedstemor igen

Prinsesse Caroline

Prinsesse Caroline

All Over Press
Prinsesse Caroline af Monaco har fået endnu et barnebarn.

Andrea Casiraghi har gjort sin mor, prinsesse Caroline, til bedstemor endnu en gang.

Den 30-årige Andrea har fået en datter med sin kone, Tatiana Santodomingo, skriver norsk TV 2.

De to har i forvejen sønnen Sascha.

Prinsesse Caroline er mor til seks

Andrea og Tatiana blev gift ved en borgerlig og uformel vielse i august 2013 og bare fem måneder senere kunne de byde deres førstefødte velkommen.

I februar 2014 blev de to gift for anden gang ved en romersk-katolsk ceremoni i Rougemont-kirken i Gstaad i Schewiz.

LÆS MERE: Prinsesse Caroline og familien hyggede sig i Gstaad

Andrea er prinsessens ældste barn.

Prinsesse Caroline mormor til tre

Prinsesse Caroline har desuden Charlotte fra 1986 og Pierre fra 1987 med sin anden ægtemand, Stefano Casiraghi, der døde i 1990, og datteren Alexandra, der er født i 1999, med sin nuværende mand, prins Ernst August af Hannover.

Ved ægteskabet med prins Ernst August, som hun indgik i 1999, fik prinsesse Caroline to stedsønner, prins Ernst August og prins Christian.

Prinsesse Caroline er med fødslen af Andreas datter mormor til tre.

28-årige Charlotte har nemlig sønnen Raphaël med sin mand, Gad Elmaleh.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden