Prinsesse Caroline forsvarer sin utro ægtemand
Monacos prinsesse Caroline har netop lagt ryg til at ægtemanden Ernst August og en fremmed kvinde optræder i alverdens blade tæt omslyngede på en kærlighedsferie i Thailand. Alligevel var hun loyal og gjorde sit bedste for at forsvare ham, da en ankesag startede i Tyskland, hvor Erns August forsøger at få nedsat en erstatning på mere end tre millioner kroner, som han er dømt til at betale en tysk restaurantejer.
I 2004 blev Ernst August dømt skyldig i en sag, hvor han havde slået den tyske restaurantejer Josef Brunlehner med en hård genstand. Episoden fandt sted ved Ernst Augusts feriehus i Kenya, og Caroline var øjenvidne.
Derfor stillede hun op i ankesagen i et forsøg på at hjælpe sin ægtemand med at få nedsat straffen. Ernst August dukkede ikke selv op.