Prinsesse Carolines datter afslører: Det her er jeg afhængig af

Prinsesse Caroline og Charlotte Casiraghi. 

Prinsesse Caroline og Charlotte Casiraghi. 

Foto: Ritzau Scanpix
Prinsesse Carolines datter, Charlotte Casiraghi, afslører, hvad hun brænder for i ny video fra Chanel.

Charlotte Casiraghi, 34, afslører i en ny video på det franske luksusmodemærke Chanels Instagram-profil sin store lidenskab for bøger.

I opslaget med overskriften "På bibliotektet med Charlotte Casiraghi" svarer prinsesse Carolines datter begejstret på spørgsmålet om, hvad slags læser hun er.

- For mig er det at gå ind i en boghandel ligesom at gå ind i en slikbutik. Jeg vil købe det hele, tage så mange bøger, jeg kan bære. Og jeg kan aldrig bestemme mig for, hvilken bog jeg vil læse, så jeg tager flere og flere. Jeg føler mig ikke skyldig over det, fordi jeg fortæller mig selv, at det ikke er så slemt at være afhængig af bøger, lyder det charmerende svar fra Charlotte Casiraghi. 

Tryk her for at se videoen

Flere bøger ad gangen

Charlotte Casiraghi fortæller endvidere, at netop denne afhængighed er grunden til, at hun gerne læser flere bøger ad gangen. 

Undervejs forklarer hun, at hendes eget bibliotek er meget rodet og at der ligger bøger overalt.

Men det passer hende fint, for så er hun den eneste, der ved, hvor hvad ligger, som hun siger.

Få BILLED-BLADET leveret?Klik og læs hvordan!

Chokerende bøger

I interviewet med Chanel bliver Charlotte Casiraghi bedt om at nævne to bøger, der har chokeret og gjort mest indtryk på hende. 

Og her nævner hun bøgerne "Briefe an einen jungen Dichter" af Rainer Maria Rilke og "Les Fleurs du mal" af Charles Baudelaire. 

Flere favoritter

Derudover fortæller Charlotte Casiraghi, at en bog, som hun først har lærte at værdsætte i en sen alder er den berømte roman, "L'Amant" af Marguerite Duras.

En anden roman, hun er vild med, er "Saturne" af Sarah Chiche, som hun først synes var skræmmende, men så endte med at være meget fascineret af. 

Bøger på øde ø

På spørgsmålet om, hvilke tre bøger, Charlotte Casiraghi ville tage med sig på en øde ø svarer hun:

"Èloge du risque" af Anne Dufourmantelle, "The Complete Essays of Montaigne" og digte af Emily Dickinson.

Charlotte Casiraghi har siden den 1. januar i år været Chanels ambassadør og talskvinde.

Charlotte Casiraghi i en kampagne for Chanel. 
Foto: Ritzau Scanpix

Charlotte Casiraghi i en kampagne for Chanel. 

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden