Prinsesse Carolines mand risikerer 3 års fængsel

Prinsesse Caroline af Monaco. 

Prinsesse Caroline af Monaco. 

Foto: Mega
Prins Ernst August af Hannover er blevet tiltalt for nogle grove forhold, ifølge tyske og østrigske medier.

Efterforskningen af anklagerne mod prins Ernst August af Hannover, 66, er nu afsluttet og anklagemyndigheden har rejst tiltale mod prinsen, der risikerer tre års fængsel, ifølge den østrigske avis Kronen Zeitung og Bild Zeitung.

Hele den ulykkelige sag med prins Ernst August, der er gift med prinsesse Caroline af Monaco, fandt sted sidste sommer.

Kom i slagsmål

Således ringede prinsen natten til den 15. juli efter hjælp, fordi han ifølge egen forklaring havde det skidt på grund af et for lavt blodsukker.

Derefter gik det af uvisse grunde helt galt, prinsen kom i slagsmål med politiet og blev indlagt til undersøgelse på den psykiatriske afdeling.

Sammenstødet skete i prinsens jagthytte i den østrigske landsby Grünau.

Søger du abonnement på BILLED-BLADET?Klik her og læs hvordan

Tiltalt for vold og trusler

Efter flere måneders efterforskning er prins Ernst August nu blevet tiltalt for i den omtalte nat gentagne gange at havde forhindret politiets indsats med vold og farlige trusler samt at have påført dem skader.

Det hele skulle være sket under påvirkning af alkohol og med en promille på 0,8.

Afviser beskyldninger

Prinsens forsvarer Malte Berlin afviser beskyldningerne på sin klients vegne og forklarer, at hans klient havde fået smertestillende medicin efter en kæbe-operation og kun havde drukket et par glas rødvin.

På grund af for lavt blodsukker vidste han ikke, hvad han lavede den pågældende nat, ifølge forsvareren.

Flere trusler

Derudover er prinsen tiltalt for den 20. juli at have truet en politibetjent med et baseballbat og den 7. september at have forsøgt at true et ansat ægtepar og deres datter ud af deres bolig.

Prins Ernst August af Hannover er gift med prinsesse Caroline af Monaco, 63, og sammen er de forældre til prinsesse Alexandra på 21 år.

Parret blev gift i 1999 men har levet adskilt i mange år.

Tidligere skandaler

Prinsen, der er efterkommer af den tyske kejser Wilhelm II, har været involveret i en lang række skandaler gennem årene.

I 2000 lader prins Ernst August vandet på den tyrkiske pavillon ved Expo verdensudstillingen, hvilket skaber mange overskrifter.

I 2003 ræser han afsted på den franske motorvej med 211 km/t i stedet for de tilladte 130 km/h.

I 2004 må prinsen betale en bøde på 200.000 euro efter at have overfaldet en tysk hotelejer.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden