Prinsesse Stéphanie inviterede storesøster med i cirkus
Det ser ud til, at prinsesse Stéphanie slet ikke kan få nok af cirkuslivet.
Tirsdag besøgte prinsesse Stéphanie atter den populære cirkusfestival i Monaco.
Og også denne aften blev usædvanlig festlig.
Ved sin side havde prinsesse Stéphanie blandt andet sin elskede storesøster Caroline, 58, som spændt fulgte med i løjerne med et stort smil.
De to søstre fik sammen deres bror, fyrst Albert, 57, en æresplads på første række, og levede sig undervejs veloplagt ind i forestillingen.
LÆS MERE: Prinsesse Stéphanie har succes med radioprogram
Prinsesse Stéphanie flittig gæst
Prinsesse Stéphanie er festivalprotektor og ærespræsident og har de seneste år deltaget i festivalen flere dage i træk.
Hele fyrstefamilien nyder tydeligvis de mange spændende optrædener, og det har aldrig været svært at få lokket den yngre generation med til festivalen.
Således deltog også denne aften prinsesse Stéphanie og prinsesse Carolines børn.
Prinsesse Caroline fulgtes med sin yngste søn, Pierre Casiraghi, 28, mens prinsesse Stéphanie, ligesom ved åbningen af denne 40. udgave af Monte Carlo Cirkus Festival, havde datteren Pauline Ducruet, 21, med sig.
Prinsesse Stéphanie har tydeligvis givet sin store begejstring for cirkuslivet videre til sin datter, Pauline Ducruet, som denne aften bar en skinnende top, hvorpå der stod skrevet "Cirque" (Cirkus, red.).