19. apr. 2018
Af Juliane Olsen

SE BILLEDERNE: Da Grace Kelly gav fyrst Rainier sit ja

Den 19. april er det 62 år siden, at Hollywood-stjernen Grace Kelly gav fyrst Rainier sit ja i katedralen i Monaco.

Når man ser billeder, ved man med det samme, at øjeblikket, hvor Grace Kelly gav fyrst Rainier sit ja i katedralen i Monaco, var ganske særligt.

Forud var gået en romance af hollywoodsk karakter, efter at parret mødtes ved filmfestivalen i Cannes i 1955.

Fyrsten var på udkig efter den helt rigtige kvinde til toppen af samfundet i det lille fyrstedømme, mens den unge Grace Kelly havde arbejdet sig op til en højt profileret filmkarriere i Hollywood.

Brylluppet var kulminationen på oversøisk romance

Sød musik opstod, og året efter skulle brylluppet stå i Monaco.

Der var 1.600 fotografer og journalister på pinden til at berette om begivenheden, der var kulminationen på en romance, som havde taget fart tværs over Atlanten.

Efterfølgende fulgte en stor familielykke, for ægteparret blev forældre til tre børn, prinsesse Caroline, fyrst Albert og prinsesse Stéphanie.

Prinsesse Stéphanie overlevede ulykken

Tragedien indtraf dog, da fyrstinde Grace kørte galt under en biltur på grund af en mindre hjerneblødning.

Med i bilen var datteren prinsesse Stéphanie, der heldigvis overlevede ulykken med mindre skader, men så heldigt slap fyrstinden desværre ikke.

Efter flere dage valgte fyrstefamilien at slukke for respiratoren, og fyrstinde Grace døde således den 14. september 1982.

Nyd de fantastiske billeder fra brylluppet i galleriet over artiklen.

Læs mere om: