Annonce
5. feb. 2024
Af Malan Joensen

Se billederne: Fyrstinde Charlene, fyrst Albert og børnenes hyggelige fredag

Fyrst Albert og fyrstinde Charlene.
Annonce
Den monegaskiske fyrstefamilie Albert, Charlene og tvillingerne Jacques og Gabriella overværede en basketball-kamp i Salle Gaston Medecin.

Monacos fyrst Albert, fyrstinde Charlene og deres tvillinger prins Jacques og prinsesse Gabriella, 9, var fredag taget en tur til den lokale sportshal Salle Gaston Medecin.

🎁 BILLED-BLADET i julegave

Her skulle de overvære en Euroleague basketballkamp mellem AS Monaco og Fenerbahçe Istanbul, og der var sørget for at medbringe tørklæder i de monegaskiske farver for at bakke hjemmeholdet op.

Måske var det den fyrstelige opbakning, der hjalp, for AS Monaco vandt 76-69 over Fenerbahçe.

Mens fyrst Albert var iklædt et klassisk, mørkt jakkesæt med hvid skjorte og rødt slips - med garanti for at vise Monacos farver - var tvillingerne afslappet klædt i blå jeans og sort, langærmet t-shirt, og mor Charlene havde valgt et luksuriøst sportslook.

Hoffet i Monaco har delt fine billeder af familien på lægterne, som kan ses herunder, og øverst i artiklen er der flere billeder fra den hyggelige begivenhed.

Mere om: