3. dec. 2012
Af af Preben Petersen
Se Charlotte Casiraghi som Pocahontas
Charlotte Casiraghi som indianerpige
Foto: AOP
Monacos smukke prinsesse foldede sig ud som indianerpige ved hesteshow.
Charlotte Casiraghi er fast deltager ved det årlige hesteshow Gucci Masters i Villepinte, Paris, og i år havde Monacos prinsesse en overraskelse til det talstærke publikum.
Den 26-årige kongelige springrytter gennemførte en runde i ridehallen iført det fineste Pocahontas-outfit.
Begivenheden er halvt show og halvt konkurrence, så rytterne bliver også bedømt på deres fremtoning og altså ikke kun på deres sportslige evner som springryttere.
Med sig havde Charlotte sin mor, prinsesse Caroline af Monaco, der var flink til at hjælpe med at holde datterens hest, når det var nødvendigt.