Se hvem han stiller op med: Yderst sjældent billede af fyrst Albert går verden rundt

For første gang har fyrst Albert, 64, stillet op til et billede med begge sine udenomsægteskabelige børn, Jazmin Grimaldi, 30, og Alexandre Grimaldi-Coste, 19.
Det ekstraordinære foto blev taget af Alexandras mor, Nicole Coste, 50, en tidligere Air France stewardesse fra afrikanske Togo.
På billedet, som Nicole Coste har delt på sin Instagram tirsdag, ser man Jazmin holde om sin far og halvbror et hyggeligt sted i New York.
"New York, faderlig konge", skriver Nicole til det unikke billede.
Tryk her for at se billedet
Billedet ser ud til at være taget i forbindelse med, at fyrst Albert var i New York sammen med fyrstinde Charlene for at deltage i den årlige prisfest Princess Grace Awards den 3. november.

Jazmin, hvis mor er amerikanske Tamara Rotolo, mødte første gang sin far, da hun var 11 år, efter at en DNA-test viste, at fyrst Albert er hendes far.

I 2005 bekræftede fyrst Albert, at han er far til Alexandre.
Udover sine to voksne børn har fyrst Albert også de syv-årige tvillinger, arveprins Jacques og prinsesse Gabriella, med fyrstinde Charlene.