
Sjældent set mage: Så gigantisk var kagen til fyrst Alberts regeringsjubilæum

Der var kage i rigelige mængder, da fyrst Albert af Monaco lørdag kunne fejre sit 20-års regeringsjubilæum.

Fyrsten ankom sammen med sin hustru, fyrstinde Charlene, og parrets to børn, tvillingerne Jacques og Gabriella, 10, til fejringen, der må sige at være et tilløbsstykke for befolkningen.
Pladsen, hvor fyrsteparret hilste på befolkningen, var stuvende fuld, da den monegaskiske kongefamilie gjorde sin entré.
Herefter holdt fyrst Albert en tale, hvorefter han og fyrstinden hilste på de mange fremmødte.

Det er dog ikke usandsynligt, at et af højdepunkterne har været den gigantiske kage, som man ikke kunne undgå at bemærke.

Den gigantiske rød-hvide kage var opbygget af små macarons, og den sprøde og luftige småkage sikrede derfor, at gæsterne fik lidt til den søde tand.