Annonce
18. nov. 2025
Af Luise Marie Bekker

Stor hæder: Prinsesse Stéphanie fik overrakt medalje af prinsesse Caroline

Prinsesse Stephanie og prinsesse Caroline.
Prinsesse Stephanie og prinsesse Caroline.
Foto: Valery Hache og Frederic Dides/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Prinsesse Caroline hædrede sin søster på særlig dag.

Monacos nationaldag, også kendt som "Prinsens Dag" fejres den 19. november til ære for fyrst Rainier og den nuværende fyrst Albert.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv eller som julegave?

Dagen markeres med en række festligheder, herunder en militær parade, fyrværkeri og offentlige begivenheder som koncerter og shows, der afholdes både den 18. og 19. november.

I anledning af nationaldagen blev ceremonien for uddeling af priser i Ordenen for Kulturel Fortjenst afholdt i dag, tirsdag den 18. november, i Den Blå Sal i Prinsens Palads i nærvær af fyrst Albert.

Fyrstens søster prinsesse Stéphanie blev udnævnt til kommandør og fik overrakt sin medalje af sin egen søster Caroline, prinsesse af Hannoverr, omgivet af sine børn, Louis Ducruet og Camille Gottlieb.

Et urokkeligt engagement

Monacos fyrstedømme har delt billeder og en video fra ceremonien på Instagram.

Annonce

Her skrives der om prinsesse Stéphanie:

"Denne udmærkelse understreger hendes urokkelige engagement i fyrstedømmets kulturelle og samfundsmæssige liv, især gennem cirkuskunst og de mange initiativer, hun har taget i flere årtier."

I sin tale understregede prinsessen Caroline, hvordan kultur udgør et væsentligt "fælles gode", og hvordan nationaldagen giver en mulighed for at fremhæve dem, der gennem deres talent, passion eller dedikation bidrager til Monacos kunstneriske og intellektuelle indflydelse.

Seks andre modtagere blev også hædret i år.

Mere om: