25. jan. 2019
Af Marianne Singer

TILLYKKE: Fyrstinde Charlene fylder 41 år!

Fyrstinde charlene
Fyrstinde Charlene.
Foto: Mega
Monacos stilfulde fyrstinde Charlene fejrer fredag sin fødselsdag i private rammer.

Når fyrstinde Charlene fredag fejrer sin 41-års fødselsdag er det uden tvivl med sine og fyrst Alberts børn, arveprins Jacques og prinsesse Gabriella på fire år, omkring sig.

De charmerende tvillinger fylder meget i fyrstinde Charlenes liv, som man blandt andet kan se på hendes private Instagram-konto, hvor hun lægger det ene efter det andet søde billede op af dem.

I New York med børnene

Senest var fyrstinde Charlene på udflugt med sine børn i New York, hvor de storhyggede sig sammen.

Fyrstinde Charlene blev født i Zimbabwe og flyttede som 12-årig med familien til Sydafrika.

Kendt elite-svømmer

Senere gjorde fyrstinde Charlene karriere som konkurrencesvømmer og deltog blandt andet i OL i Sydney i 2000.

Samme år mødte hun også fyrst Albert og de to forelskede sig i hinanden.

Klar til næste bryllup

Der gik dog en del år, før parret var klar til bryllup.

Således annoncerede det fyrstelige palads forlovelsen mellem fyrst Albert og Charlene, der på daværende tidspunkt hed Wittstock til efternavn, den 23. juni 2010.

Storslået bryllup

Et storslået bryllup for parret fandt sted henover to dage i juli 2011 med blandt andet det danske kronprinspar samt prins Joachim og prinsesse Marie som gæster.

Først giftede parret sig ved en civil ceremoni og dagen efter ved en kirkelig ceremoni.

Fyrstinde Charlene har i dag fundet sig godt tilrette i sin fyrstelige rolle og er blandt andet aktiv indenfor hjælpeorganisationen Røde Kors.

Læs mere om: