2. jul. 2015
Af Lene Skriver Bak

TILLYKKE: Fyrstinde Charlene og fyrst Albert fejrer fire års bryllupsdag – igen

Torsdag er det fire år siden, at fyrst Albert og fyrstinde Charlene gav hinanden deres ja ved en kirkelig vielse, dagen efter de blev gift borgerligt på slottet i Monaco.

Da Charlene Wittstock og fyrst Albert sagde ja til hinanden 2. juli 2011, fik Monaco endelig en fyrstinde igen.

Ikke siden fyrst Alberts mor, fyrstinde Grace, døde efter en bilulykke i 1982, havde fyrstedømmet haft en fyrstinde, ligesom vielsen var den første vielse af en regerende fyrste siden fyrst Rainer giftede sig med netop Grace Kelly i 1956.

Blev borgerligt viet

Forud for vielsen, der fandt sted i slotsgården på det kongelige palads i Monaco, var parret blevet borgeligt viet i Tronfølgeværelset dagen forinden ved en lille og privat ceremoni.

Den kirkelige vielse var overdådig. Bruden bar en smuk brudekjole kreeret af Giorgio Armani.

Fornem gæsteliste

Blandt de fornemme gæster var den svenske konge, Carl Gustaf og den belgiske kong Albert, ligesom den norske kronprins Haakon og hans hustru kronprinsesse Mette-Marit var på plads.

Også det danske kongehus var repræsenteret ved kronprinsparret og prins Joachim og prinsesse Marie, mens svenskerne havde sendt kronprinsesse Victoria og prins Daniel til bryllup i Monaco.

Gæstelisten talte desuden prominente gæster som den franske præsident Nicholas Zarkozy, designeren Roberto Cavalli og den britiske James Bond-stjerne sir Roger Moore.

Se billederne fra den overdådige fest i galleriet øverst.

Læs mere om: