7. jun. 2025
Af Maria Hoang

Wauw! Prinsesse Alexandra til modefest i eventyrligt flot kjole

Prinsesse Alexandra af Hannover.
Prinsesse Alexandra af Hannover.
Foto: MEGA
Prinsesse Alexandra af Hannover, der er fyrstinde Graces barnebarn, var tidligere på ugen til modefest i Madrid.

Torsdag inviterede den spanske udgave af ELLE til fornem fest i Madrid.

Det spanske modemagasin afholdt nemlig ELLE Style Awards, og her stod fornemme navne som Elle Macpherson og prinsesse Alexandra af Hannover blandt andet på gæstelisten.

Den 25-årige prinsesse, der er fyrstinde Graces barnebarn, dukkede op i en eventyrligt flot kjole, der var som taget ud af Tornerose.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-06/MEGA1320781_028.jpg
Den pastelpink kjole med roser ved udskæringen er fra Giambattista Valli.
Foto: MEGA

Det er bestemt ikke første gang, at prinsesse Alexandra af Hannover imponerer i så flot et skrud.

Da der tilbage i marts blev afholdt Bal de la Rose i Monaco, så hun også blændende ud i en pink sag med roser, som også var designet af Giambattista Valli.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-06/20250330-132226-1-2451x3676ma.jpg
Prinsesse Alexandra med sin kæreste Ben Sylvester Strautmann.
Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix

Mere om: