9. maj. 2017
Af Marie Krakau

20 KÆRLIGE BILLEDER: Dronning Sonja og kong Harald fejrer 80-års fødselsdag

Dronning Sonja og kong Harald fejrer 2 x 80 års fødselsdag i Oslo, og i den forbindelse kigger vi tilbage på deres liv sammen.

Norges kong Harald og dronning Sonja fejrer i disse dage 2 x 80-års fødselsdag.

Det fejrer de med en stor fest, hvor de samler kongelige fra hele Europa deriblandt dronning Margrethe, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.

Kong Harald fyldte 80 år den 21. februar 2017, mens dronning Sonja bliver 80 den 4. juli 2017. Parret blev forlovet i marts 1968 og giftede sig den 29. august i Oslo Domkirke.

I 1971 blev de forældre første gang til datteren prinsesse Märtha Louise, og to år senere kom sønnen prins Haakon Magnus til verden.

20 kærlige billeder

Det skabte en del røre, da Harald valgte at gifte sig med den borgerlige Sonja Haraldsen. Heldigvis sejrede kærligheden, og parret har nu været gift i 48 år.

Vi ønsker Harald og Sonja stort tillykke med de 80 år. Vi har i den anledning fundet 20 dejlige billeder fra parrets mange år sammen.

Du kan se galleriet over artiklen.

Læs mere om: