Ari Behns bisættelse: Datteren Maud Angelica skal holde mindetale

Prinsesse Märtha Louise og Ari Behn.

Prinsesse Märtha Louise og Ari Behn.

Arkivfoto: MEGA

Prinsesse Märtha Louise og Ari Behns ældste datter skal tale ved bisættelsen.

Fredag, 3. januar 2020 - af Malan Joensen

Når den norske forfatter og kunstner Ari Behn klokken 13.00 bliver bisat fra Oslo Domkirke, har den ældste datter fra ægteskabet med prinsesse Märtha Louise en særlig opgave.

Ifølge norske Dagbladet, der citerer NTB, skal Maud Angelica, 16 år, holde en mindetale.

Maud Angelica har også tegnet det smukke portræt af faderen, der pryder programmet.

Ari Behn var gift med prinsesse Märtha Louise fra 2002 til 2016, og de fik sammen døtrene Maud Angelica Behn, 16 år, Leah Isadora Behn, 14 år, og Emma Tallulah Behn, 11 år. 
 
Juledag kom det frem, at Ari Behn, der led af depression, havde taget sit eget liv.