3. jan. 2020
Af Malan Joensen

Ari Behns bisættelse: Forældrenes sidste rørende hilsen

Ari Behns forældre Olav Bjørshol og Marianne Behn på vej til bisættelsen. Indsat: Ari Behn.
Ari Behns forældre Olav Bjørshol og Marianne Behn på vej til bisættelsen. Indsat: Ari Behn.
Fotomontage: Christian Roth Christensen og MEGA
Ari Behns mor og far holdt en smuk tale ved bisættelsen i Oslo Domkirke.

Familie, venner og store dele af det officielle Norge var fredag eftermiddag samlet i Oslo Domkirke for at tage afsked med Ari Behn.

Blandt de, der holdt mindeord om Ari Behn, var hans forældre Olav Bjørshol og Marianne Behn.

Begge forældre fortalte smukt og stemningsfuldt om deres kærlighed til Ari Behn.

- Kære Mikisen min. I en bogdedikation til mig skrev du: Til min elskede mor. Tak for livet. Fra din søn Ari Mikael. Det har berørt mig dybt, sagde Marianne Behn blandt andet ifølge Dagbladet.

- Du evnede at berøre så mange hjerter med dit hjerte, tilføjede hun.

Ari Behns far Olav Bjørshol sagde blandt andet:

- Kære Ari, min førstefødte søn. Øjeblikket, da jeg holdt dig i armene for første gang var ubeskriveligt. Jeg var stolt og glad. Du var inderligt ønsket, før undfangelsen. Aldrig havde jeg drømt om et sådant brutalt rollebytte. Jeg står her og mindes dig.

Til slut i talen takkede Marianne Behn på begges vegne for den støtte, de har fået den seneste tid og citerede et keltisk digt.

Læs mere om: