30. dec. 2019
Af Marianne Singer

Ari Behns mor sender rørende hilsen til sin søn

prinsesse märha louise
Prinsesse Märtha Louise og Ari Behn.
Foto: Mega
En sorgfuld Marianne Behn har delt en smuk og rørende hilsen til sin søn på Instagram.

Sorgen har været overvældende i både Ari Behns nærmeste familie og resten af Norge, efter at den kendte kunstner og eksmand til prinsesse Märtha Louise i julen tog sit eget liv.

Det var første juledag, at Geir Håkonsund, der har været Ari Behns manager, på vegne af Ari Behns familie videregav den tunge besked til offentligheden.

Mistet kært familiemedlem

Efterfølgende udtrykte det norske kongepar og kronprinspar deres store sorg over at have mistet et kært familiemedlem.

Den danske kongefamilie, der er nært knyttet til den norske kongefamilie, udtrykte kort efter ligeledes, hvor berørte de er over Ari Behns tidlige død.

Smukt og rørende

Blandt de sørgende er også Ari Behns mor, Marianne Behn, der har sendt en smuk og rørende hilsen til sin søn på sin Instagram-profil.

"Kære elskede Mikis min. Det var ikke mørket som tog dig .. Det var lyset som kom dig i møde", skriver Marianne Behn til et billede, hvor hun står sammen med sin søn.

BILLED-BLADET har fået tilladelse til at omtale og bruge opslaget af Geir Håkonsund.

Læs mere om: