Annonce
13. nov. 2025
Af Maria Hoang

Både kong Harald og kronprins Haakon er udenlands: Hvem er så regent?

Kronprins Haakon og kong Harald.
Kronprins Haakon og kong Harald.
Foto: MEGA
Annonce
Både Norges konge og kronprins er senere på måneden udenlands, og det rejser spørgsmålet omkring, hvem der så er regent i begges fravær.

Den 16. november har kong Harald en sjælden opgave i udlandet i den kongelige kalender.

Her rejser han sammen med dronning Sonja til London, hvor de er til stede ved en markering af befrielsesdagen i Sjømannskirken i den engelske hovedstad.

Det er efterhånden sjældent, at den 88-årige konge har officielle opgaver i udlandet: Sidst, han rejste i officielt øjemed, var i september 2023, hvor han tog til nabolandet Sverige for at fejre kong Carl Gustafs 50 år på tronen.

Kong Harald er imidlertidig ikke den eneste kongelige, der drager udenlands: Ifølge historiker Trond Norén Isaksen rejser kronprins Haakon til udlandet på privat ophold, og derfor vil der være en periode, hvor hverken kongen eller kronprinsen kan agere regent i Norge.

Hoffets kommunikationschef Guri Ofstad Varpe oplyser ifølge historikeren, at det vil være regeringen, der i henhold til grundloven vil fungere som midlertidigt statsoverhoved fra fredag den 14. november til mandag den 17. november.

Annonce

Herefter er kronprins Haakon returneret til Norge, og han vil være regent indtil den 20. november, hvor kongen er tilbage.

Noget tyder altså på, at kongen i forlængelse af sin rejse til London også tager sig nogle private fridage i udlandet.

Mere om: