
Billederne afslører: Prins Sverre Magnus har taget kæresten med på familieferie

Sidste sommer viste prins Sverre Magnus sin kæreste, Amalie Giæver Macleod, frem for første gang. Og forholdet ser ud til at stortrives. I hvert fald er det så seriøst mellem dem, at 18-årige Amalie er taget med Norges kongefamilie på ferie.
Ifølge flere norske medier, holder kongefamilien i øjeblikket sejlende sommerferie på kongeskibet. Og Amalie er med ombord.
Det viser nye billeder af de to turtelduer. Ligesom mediet Dagbladet har delt en video, hvor man ser kæresteparret ankomme til den lille by Solvorn sammen med resten af familien.


Her er de i godt selskab med prinsens storesøster, prinsesse Ingrid Alexandra, ligesom det ser ud til, at Amalie kommer godt ud af det med prinsens tre kusiner, Maud Angelica, 22, Leah Isadora, 20, og Emma Tallulah, 16.
Det er dog ikke første gang, at Amalie er med prins Sverre Magnus på familieferie.
I februar kunne norsk Se og Hør berette, at prinsen havde sin ”nye flamme” med på vinterferie i Miami. På daværende tidspunkt var forholdet dog ikke offentlig kendt.
