17. maj. 2014
Af af Annelise Weimann

De kongelige fester i Norge

Børnene, prinssese Ingrid, prins Sverre Magnus og Marius, vinkede til de mange i optoget foran Skaugum.
Børnene, prinssese Ingrid, prins Sverre Magnus og Marius, vinkede til de mange i optoget foran Skaugum.
Foto: Scanpix
200-års dagen for Norges selvstændighed markeres ved en flere dage lang fest. Lørdag morgen startede med et stort børneoptog foran kronprinsefamiliens hjem i Skaugum.

Den norske kronprinsfamilie var tidligt oppe i morges, for allerede klokken otte var hele gårdspladsen foran deres hus i Skaugum fyldt med festklædte mennesker. Den 17. maj er nationaldag i Norge, men i år fejres 200 års jubilæet med ekstra festivitas.

Et optog med alle klædt i folkedragter kom forbi kronprins Haakon, kronprinsesse Mette-Marit samt børnene Ingrid, Sverre Magnus og Marius, der til stor begejstring for alle havde taget hunden Milly Kakao og en af hendes hvalpe med. Senere hilste hele kongefamilien fra slottets balkon inde i Oslo på den kæmpe menneskemængde, der fejrer dagen i lige så strålende vejr, som det er herhjemme.

Dronning Margrethe og prins Henrik er ligesom det svenske kongepar rejst til Oslo for at være med til at fejre dagen, hvor Norge fik sin selvstændighed. De deltager alle i mange timers fejring,d er slutter på Eidsvoll, hvor selvstændigheden blev erklæret og underskrevet. Her er der fest og koncert.

I morgen afslører dronning Margrethe og dronning Sonja en buste af den danske prins Christian Frederik, der ved sin store og modige indsats spillede en vigtig rolle for selvstændigheden. Han var Norges første folkevalgte konge, og monumentet skal stå på Eidsvoll plads lige foran Stortinget.

I næste uge kommer dronning Sonja og kronprins Haakon til Danmark for at fortsætte festlighederne her.

VIDSTE DU AT: BILLED-BLADET har åbnet et univers, der handler om internationale kongelige - også de skandinaviske, naturligvis? Det er på engelsk og dansk. lik dig ind på Royalista.com her!

Læs mere om: