Dejlige billeder: Mette-Marits kreative sysler under corona-krisen
Lige som Danmarks dronning Margrethe har den norske kronprinsesse Mette-Marit været kreativ under corona-krisen.
Den 46-årige kronprinsesse har delt fine billeder af det flotte kreationer, hun har lavet, på Instagram. BILLED-BLADET har fået lov til at dele Mette-Marits billeder.
På det ene billede sidder kronprinsesse Mette-Marit ved en stor væv, hvor hun er ved at væve ordet ”Hope” (Håb, red.) i lysegrønne farver.
- Her i vævestuen er håbet lysegrønt i dag, skriver Mette-Marit blandt andet til opslaget, du kan se herunder.
På det andet billede har den norske kronprinsesse kastet sig over keramikken. Her må man sige, hun er kommet vellykket i land med den flotte blomsterdekoration i ler.
- Jeg har været på mit første keramikkursus… Fandt et billede på Instagram med nogle blomster, som jeg ville lave, skriver Mette-Marit og tilføjer, at hun er meget overrasket over, hvor fint resultatet blev.
Klik i det lille Instagram-galleri herunder for at se Mette-Marits keramik.