Den kongelige familie til kæmpe 18-års fest: Sådan fejres Ingrid Alexandra for fuld musik
Fejringen af prinsesse Ingrid Alexandras myndighedsdag 21. januar blev udsat på grund af pandemien, men i aften, torsdag 16. juni, får hun fødselsdagsgaven fra regeringen: En festmiddag med kulturelle indslag på Deichman Hovedbibliotek Bjørvika.
Endelig fejres prinsesse Ingrid Alexandra
– Endelig skal vi fejre prinsessens myndighedsdag. Vi fejrer samtidig en vigtig milepæl i norsk historie, eftersom prinsesse Ingrid Alexandra er vor første kvindelige tronarving. Jeg er glad for at ønske gæster fra hele landet velkommen, siger statsminister Jonas Gahr Støre.
Regeringen er vært for middagen.
Stortinget og Højesteret er også repræsenteret, sammen med gæster fra alle samfundsområder.
Der er lagt vægt på at invitere unge repræsentanter for idræt, musik- og kulturliv, samfundsliv, politik og organisationsliv.
Ankommer med stil
Klokken 18.25 ankommer den kongelige familie anført af prinsesse Ingrid Alexandra til Deichmans midt i Oslo.
Både kongeparret, kronprinsparret og prinsesse Märtha Louise og shaman Durek er ifølge planen blandt æresgæsterne.
Prinsessen holder tale
Klokken 19.00 indledes festmiddagen og lidt efter holder statsministeren tale for fødselaren, som klokken ca. 19.47 ifølge tidsplanen selv får ordet og holder 18-års tale.
I løbet af aftenen vil der være flere musikalsk indslag, og klokken ca. 21.25 forlader den kongelige familie festen for at komme hjem og hvile ud til fredagens store royale gallamiddag på Det Kongelige Slot i Oslo, hvor kronprinsesse Mary og kronprins Frederik er blandt gæsterne.
Følg med på Danmarks Royale Website
BILLED-BLADET er i Oslo for at følge både torsdag og fredags fornemme fejring af Ingrid Alexandras myndighedsdag.