19. dec. 2019
Af Marianne Singer

Det norske hof: Kong Harald er sygemeldt

kong Harald
Kong Harald.
Foto: Mega
Det norske hof meddeler, at kong Harald er blevet sygemeldt.

Norske kong Harald er blevet sygemeldt med en virusinfektion, bekræfter hoffets kommunikationschef, Guri Ofstad Varpe, til den norske avis VG.

Kongen, der er 82 år, deltog ikke i det ekstraordinære statsråd, der blev afholdt onsdag.

Hoffet vil ikke komme nærmere ind på, hvor alvorlig sygdommen er.

Har tidligere været indlagt

Senest var kong Harald ramt af sygdom i april 2018, hvor han blev indlagt på hospitalet på grund af overbelastning, der førte til smerter i foden.

Læs mere om: