22. apr. 2025
Af Josephine Sjelhøj
Det norske kongehus bekræfter: Dronning Sonja er blevet udskrevet

Dronning Sonja.
Foto: Hanne Juul
Dronning Sonja er blevet udskrevet fra Rigshospitalet i Oslo.
Det vakte stor bekymring, da det norske kongehus mandag aften meddelte, at dronning Sonja var blevet indlagt med vejrtrækningsproblemer.
Den 87-årige dronning, der var på påskeferie med sin mand, kong Harald, blev fragtet til Rigshospitalet i Oslo med luftambulance.
Nu er der heldigvis positivt nyt.
Dronning Sonja er blevet udskrevet igen tirsdag formiddag.
Det oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse, hvor de samtidig oplyser, at hun vil være sygemeldt ugen ud.
- Undersøgelser viser, at situationen er normaliseret. Dronningen er sygemeldt resten af ugen, oplyser kongehuset.