30. jul. 2014
Af Malan Joensen
Det norske kongeslot åbner igen for besøgende
Det norske kongeslot i Oslo ved fejringen af nationaldagen 17. maj 2009.
Arkivfoto: AOP
I sidste uge besluttede man at lukke kongeslottet i Oslo på grund af en mulig terrortrussel, men i dag kan besøgende igen få adgang.
For knap en uge siden besluttede den norske hofchef at indstille de guidede rundvisninger på kongeslottet i Oslo. Det skete på baggrund af en såkaldt "uspecificeret trussel" om et terrorangreb i Norge, som den norske efterretningstjeneste udsendte meddelelse om torsdag.
I løbet af denne uge er det øgede sikkerhedsniveau gradvist blevet trappet ned, og det meddeles på det norske hofs hjemmeside, at det fra i dag igen er muligt at komme på rundvisning på slottet i Oslo - sæsonen slutter dog den 17. august.
Du kan se nærmere på faciliteterne i denne video fra det norske kongehus: